Hvis en arbejdsgiver overvejer at opsige en medarbejder, er der en række ting at være opmærksom på. Skal der være en rimelig begrundelse for opsigelsen? Hvad er opsigelsesvarslet? Er medarbejderen særligt beskyttet? Hvad skal der stå i en opsigelse? Osv.
Skal der være en rimelig/saglig begrundelse for at kunne opsige medarbejderen?
Der skelnes mellem de situationer, hvor en medarbejder kan have ret til godtgørelse, hvis en opsigelse er urimelig/usaglig, og de situationer, hvor man ikke kan. Hvorvidt der er tale om den ene eller anden situation, afhænger af hvilken type medarbejder der er tale om.