Hvis din medarbejder er bosat i udlandet, skal du indberette et TIN-nummer (Tax Identification number) til e-Indkomst sammen med lønnen. Når medarbejderen er oprettet med en udenlandsk adresse, kommer der et nyt felt frem på medarbejderens stamoplysninger, hvor du kan taste TIN nummeret.
TIN nummeret er personligt, og hvis dine medarbejdere er i tvivl om, hvad deres nummer er, kan de typisk finde deres TIN nummer på officielle offentlige dokumenter såsom id-kort, pas og kørekort. TIN nummeret kan have et andet navn i det pågældende land, og det vil medarbejderen kunne spørge de offentlige myndigheder i landet om. Der findes en oversigt over, hvad TIN numre betegnes i forskellige lande her. Her kan du også se, hvordan TIN nummeret er bygget op i de forskellige lande (antal cifre mv.).