DA/LO Udviklingsfonde/Kompetencefonde

Svar og information

Udviklings-/uddannelses og oplysningsfonde på DA/LO-området har til formål at sikre, at arbejdsgivere og medarbejdere (herunder tillidsrepræsentanter) løbende kan blive efteruddannet.

Fondene er oprettet via overenskomsterne, og kan være centrale fonde, der dækker større områder, (for eksempel DA/LO-området), eller mindre fonde, der dækker specifikke brancher.

Dataløn indberetter indbetalinger til DA/LO Udviklingsfonden, når du har tilmeldt dig via DataLøn.

Det kræver hverken løndele eller anderledes lønindberetning, men blot at du tilmelder virksomheden og medarbejdere til indberetning til DA/LO. 

Det gør du under Virksomhed og Øvrige oplysninger:

107a.pngHusk også at tilmelde på medarbejderne, se vejledning her

Satser for DA/LO

Bidraget pr. 1. januar 2022 udgør 47 øre pr. præsteret arbejdstime. Pr. 1. januar 2022 er maks for månedslønnet medarbejder 64,63 om måneden. Satsen er fortsat uændret i 2024.RGB_Fordele_100_

Hvis du indberetter løn uden timer i felt 01 vil dette altid betyde at der bliver beregnet med fuld DA/LO bidrag på 64,63 på fuldtidsansatte, og på 14. dages lønnede er fuldtidssatsen 29,83.


Kompetencefonde og samarbejds- og uddannelsesfonde

Siden 2013 er indbetalingerne til en række kompetencefonde og samarbejds- og uddannelsesfonde blevet opkrævet af Dansk Arbejdsgiverforening via Kompetencefonde.dk. Det drejer sig om overenskomster hos:

  • Dansk Erhverv Arbejdsgiver
  • DI (kun de to landsoverenskomster med HK)
  • Danske Mediers Arbejdsgiverforening
  • Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening


Hvis du indbetaler til kompetencefonde

Dataløn indberetter IKKE indbetalinger til kompetencefonde. Det betyder, at hvis du både skal indberette til DA/LO Udviklingsfonden og til Kompetencefonde.dk, skal du træffe et valg.

  1. Du kan vælge at indberette begge dele manuelt uden om DataLøn.
  2. Du kan vælge at fortsætte med at indberette indbetalinger til DA/LO Udviklingsfonden via Dataløn. Dette kræver dog, at du informerer Kompetencefonde.dk om, at der skal indberettes 0 til DA/LO.

Er du ikke omfattet af Kompetencefonde.dk kan du bruge DataLøn til at indbetale til DA/LO Udviklingsfonden som hidtil.

Du kan læse mere om DA/LO Udviklingsfonde på DA/LOs egen hjemmeside.