Befordring

Svar og information
  • Fri befordring mellem hjem og arbejde
  • Befordringsfradrag bliver ikke længere fortrykt på årsopgørelsen


I denne vejledning kan du blive klogere på emnet ‘fri befordring’

Vi gennemgår følgende punkter:

  • Regler om fri befordring mellem hjem og arbejde
  • Sådan gør du i DataLøn
  • Fri bil


Regler om fri befordring mellem hjem og arbejde

Som arbejdsgiver har du pligt til at indberette arbejdsgiverbetalt transport mellem hjem og arbejde. Arbejdsgiverbetalt befordring dækker offentlige og private transportmidler, eksempelvis være fri bil, frikort eller frirejse, herunder fri flyrejse, eller fælles befordring i privat bil, der betales af arbejdsgiveren, samt arbejdsgiverbetalt taxa. Befordring i en båd er også omfattet.

Det er enhver form for arbejdsgiverbetalt befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, der skal indberette og beskattes. Se dog afsnittet nederst om ‘fri bil’.

Det skal indberettes på alle medarbejdere, som har arbejdsgiverbetalt transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

SKAT skal have indberetningen som en krydsmarkering i felt 63 ‘Fri befordring mellem hjem og arbejde’.

Beskatningen omfatter arbejdsgiverbetalt befordring:

  • mellem hjem og arbejdsplads
  • mellem arbejdspladser
  • inden for samme arbejdsplads

Tidligere skulle virksomheden kun indberette til SKAT i felt 63, hvis der var tale om fri offentlig transport, men nu skal du også indberette på medarbejdere, som har arbejdsgiverbetalt transportmiddel til rådighed privat mellem hjem og arbejde.
Der skal indberettes for de lønperioder/måneder, hvor medarbejderen har transportmidlet til rådighed.

Sådan gør du i DataLøn

På medarbejderens stamdata under tilvalgsordninger vælger du Fri befordring mellem hjem og arbejde.
Vær opmærksom på, at du skal slå ordningen til og fra, så der kun indberettes til Felt 63 hos SKAT i de perioder/måneder, hvor der er stillet transport til rådighed for medarbejderen mellem hjem og arbejde.
mceclip1 (2)

Ved at slå Fri befordring mellem hjem og arbejde til i DataLøn beskattes den fri transport mellem hjem og arbejde indirekte. Medarbejderen må ikke samtidig benytte befordringsfradrag. Vælger medarbejderen at benytte befordringsfradrag i samme periode, hvor medarbejderen får befordring mellem hjem og arbejdsplads betalt af arbejdsgiveren, bliver den arbejdsgiverbetalte befordring et skattepligtigt personalegode.

Fri bil - løndel 40 i DataLøn

Har medarbejderen fri bil til rådighed til privat kørsel, hvor værdien indberettes særskilt til felt 19 i eIndkomst, kan du undlade at indberette krydsmarkeringen i felt 63 hos SKAT.

På grund af corona-situationen og den generelle ændring på arbejdspladserne, kan SKAT ikke længere skønne antallet af mødedage for lønmodtagere. Det betyder, at befordringsfradraget fra 2020 og frem, ikke længere bliver automatisk fortrykt på lønmodtagernes årsopgørelse.

I den forbindelse har SKAT ændret på virksomhedens indberetningspligt til eIndkomst for de medarbejdere, som har befordring, der stilles til rådighed af virksomheden.

Det betyder ændringen for virksomheden:

Indberetningspligten bortfalder og felt 11 hos SKAT udgår
Indberetningspligten bortfaldt den 31.10.2020 og felt 11 hos SKAT ‘Nej, til automatisk beregning af befordringsfradrag’ udgår den 31.12.2020. Du behøver ikke rette tidligere indberetninger for 2020, da SKAT ikke længere bruger oplysningerne.

I DataLøn sørger vi automatisk for, at indberetning til felt 11 hos SKAT stoppes på alle medarbejdere, som har en markering i feltet ‘Skiftende arbejdspladser’ under fanen ‘Skat’ på medarbejderens stamoplysninger. Du behøver derfor ikke gøre noget i denne forbindelse,

Indberetning til felt 63 ‘Fri befordring mellem hjem og arbejde mv’

Fra den 01.11.2020 har du pligt til at indberette i felt 63 ‘Fri befordring mellem hjem og arbejde’ hos SKAT på alle medarbejdere, som har arbejdsgiverbetalt transport mellem hjem og arbejde.

Tidligere skulle virksomheden kun indberette til SKAT i felt 63, hvis der var tale om fri offentlig transport, men nu skal virksomheden også indberette på medarbejdere, som har private transportmidler til rådighed mellem hjem og arbejde. Kører medarbejderne i virksomhedens biler til arbejdspladsen, skal der altså indberettes en krydsmarkering i felt 63 i eIndkomst. Der skal indberettes for de måneder, hvor medarbejderen har private transportmidler til rådighed.

Beskatningen af værdien af fri transport mellem hjem og arbejde sker indirekte ved, at medarbejderen ikke samtidig får befordringsfradrag.

Har medarbejderen fri bil til rådighed til privat kørsel, skal det ikke indberettes i felt 63 hos SKAT, da værdien af fri bil allerede indberettes særskilt til eIndkomst i felt 19.

I DataLøn indberetter vi automatisk i felt 63 hos SKAT, når du under fanen ‘tilvalgsordninger’ markerer feltet ‘fri befordring mellem hjem og arbejde’.

Hvad har det af betydning for medarbejderen?

Da befordringsfradraget ikke længere er fortrykt på årsopgørelsen for 2020 og frem, skal alle medarbejdere selv indtaste deres almindelige fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.
Fradraget plejer for de fleste at være fortrykt, så det vil være nyt for mange, at de selv skal beregne og indtaste befordringsfradraget til årsopgørelsen.