Der er normal drift i DataLøn

Sådan opsætter du en standardfil til dit økonomisystem

Svar og information

Du kan integrere LønAdministration til dit bogføringssystem, så du nemt kan overføre dine bogføringsdata og dermed spare tid og undgå fejl. Bemærk, at overførslen af dine bogføringsdata ikke sker automatisk.

Når du skal sætte integrationen op, logger du først på LønAdministration, hvorefter du klikker på ’Integrationer' ’Menu’ i venstre side. 

Systemet guider dig igennem opsætningen trin for trin.

integrationer LA første del

Du bliver nu præsenteret for en introduktion til ’Integrationer’, hvor du klikker ’Fortsæt’.

integrationer LA

Nu kan du vælge ’Standardfil til økonomisystem’ ved at klikke ’Tilmeld’.

standardfil til økonomisystem

Opsætning af kontoplan

Her kan du sætte din kontoplan op, så filen med bogføringsposter passer til dine behov. Husk at alle bogføringsposter skal tilknyttes et kontonummer for at blive overført.

Du kan vælge, om du vil bruge samme værdi for alle i de enkelte grupper, eller om beløbene skal konteres på forskellige konti. Hvis beløbene skal konteres på forskellige konti, klikker du i feltet ud for ’Brug samme værdi for alle i gruppen’, og du får nu mulighed for at skrive de konti, der skal konteres på.

Billede1.PNG

De standardlønkonti, der bliver brugt, er:

  • 5510                AM-indkomst og AM-bidrag af løn
  • 5520                AM-bidrag af feriepenge
  • 5555                AM-bidrag af Særlig udbetaling/Fratrædelsesgodtgørelse
  • 5600                ATP, Lønmodtager
  • 5570                Pensioner, Lønmodtager
  • 22300              Pensioner, Lønmodtager aldersordning
  • 22320              Personalegoder
  • 5545                Skattefri indkomst
  • 5545                B-honorar
  • 14095              Tillæg efter skat
  • 22300              Fradrag efter skat
  • 2710                KM-penge
  • 5620                ATP, Arbejdsgiver
  • 5560                Pensioner, arbejdsgiver
  • 22320              Pensioner, arbejdsgiver aldersordning
  • 23600              Andre sociale ydelser                                      
  • 22230              Skyldig A-skat
  • 22260              Skyldig AM-bidrag
  • 22245              Skyldige feriepenge & SH
  • 22250              Skyldig ATP
  • 22285              Skyldig pension
  • 22275              Andre skyldige lønposter
  • 15020              Bankkonto (nettoløn)

 

Når du har opsat din kontoplan, klikker du på ’Næste’.

Opsætning

Her kan du vælge, hvilke kolonner du vil have med, når du eksporterer dine bogføringsdata fra LønAdministration til dit økonomisystem.

Du kan også ændre på rækkefølgen på kolonnerne eller slette de kolonner, du ikke ønsker at have med, når du eksporterer dine bogføringsdata.

filkolonner

Bogføringsposter

Når du har valgt hvilke kolonner, du vil have, og evt. har rykket rundt eller slettet nogle kolonner, kan du se dine kørsler ved at trykke på ’Kørsler' .

kørsler

Du kan nu se de tidligere kørsler, der ligger i LønAdministration. Har du ikke allerede indlæst dem i dit økonomisystem, kan du nu gøre dette ved at klikke på linjerne og derefter klikke på ’Gem’. Filen bliver nu hentet og åbnet i Excel eller det program, du har sat til standard til at åbne regneark. Filen kan nu gemmes på computeren og indlæses i dit økonomisystem.

bogføringsposter ny

Hvis du har spørgsmål, eller har brug for hjælp, kan du kontakte os på 72 27 90 20.